Articles-debate

Copyright © All Rights Reserved


Articles-debate:


30. oktober 2013


Læserbrev i Det Grønne Område og brev til de 21 kommunalbestyrelses medlemmer om Letbanen


GØR DET NU RIGTIGT FRA STARTEN – for DTU og naboerne


Jeg vil gerne knytte en kommentar til det meget spændende og igangværende projekt omkring etablering af Letbanen i Ring 3.


Som planen er netop nu kører Letbanen fra Lyngby ad Klampenborgvej og svinger derefter til venstre ad Lundtoftegårdsvej og fortsætter ud forbi DTU og ender ved Lundtofteparken.


Ideen om at koble dette lille Lundtofte afsnit til Ring 3 projektet er rigtig godt tænkt, men det er synd og skam, at forslaget ikke giver den optimale løsning!


Ved at vælge næsten den gamle Lundtofte S-banes oprindelige trace/ Lundtoftegårdsvej places letbane i østsiden af området med lange afstande både ind til DTU og selvfølgelig endnu længere til boligområderne ved Lundtoftevej og Danmarksvej.


Trækkes Letbanen derimod ind på DTU’s område direkte gennem det centrale strøg kommer Letbanen pludselig 3-400 meter tættere på både i forhold til DTU, men også de nærliggende boligområder.


Letbanen kunne alternativt til det foreliggende forslag svinge mod nord fra Klampenborg omkring Bauneporten og dernæst køre hele vejen gennem DTU – formentlig ad de vestlige vej (Asmusens Alle og Henrik Dams Allé). Disse to veje omdannes til letbanetrace, men selvfølgelig forsat med adgang udefra til bygningerne. Der vil nemt kunne etableres 3 stationer inden for DTU’s område. I nordenden kan Letbanen via en blød s-kurve køre bagom DTU’s laboratoriesteder og komme tilbage før Hempels fabrikker. Herfra kan Letbanen fortsætte til Ludtofteparken. Og hvem ved måske ad åre blive forlænget langs Helsingørmotorvej til Hørsholm.


Med venlig hilsen


Søren Lynge Jacobsen

Trafikrådgiver & arkitekt MAA

Rail on trail



30.10.2013


Indlæg til Politiken og brev til BR-medlemmerne om Metro Cityringen – den centrale del


FÅ NOK FOR PENGENE


Med den tidligere beslutning om at give Metro Cityringen en afgrening til Nordhavnen, og seneste Borger Repræsentations beslutning om undersøgelse af en linje i syd fra hovedbanegården og driftscdenteret helt ud til Ny Ellebjerg (den kommende vestlige skfitestation inden selve Hovedbanegården) får københavnerne endnu mere Metro.


Men får de mere betjening? Svaret synes at være NEJ!


I nord bygges afgreningen efter Østerport station i Sortedamssøen, men der komme kun station ved Nordhavn S-bane station og den nye station Orientkajen i den nye bydel. Godt nok kører Metroen under Østerbro – men uden stop.


Det ville være oplagt at etablere en station undervejs, f.eks. omkring Ndr. Frihavnsgade mellem Randersgade og Grenågade. Herved får Metroen to stationer i området; Trianglen på Metro Cityringen og Ndr. Frihavnsgade station på Nordhavnsgrenen. Herved vil endnu flere mennesker kunne benytte Metrosystemet på Østerbro. en nye Ndr. Frihavnsgade station bliver ikke et ekstra stop for de cirkulerende Cityring tog, men derimod en kærkommen ny mulighed for østerbroerne til at bruge Metroen.


I syd forholder det sig lidt anderledes. Strækningen til driftcenteret ved Otto Bussesvej grener fra kort efter Hovedbanegården (Stampesgade), men kører uden stop og dermed uden kunder til og fra driftcenteret. Så også her kører en Metro under del af Vesterbro, men uden at medage passagerer.


Hvis der allerede nu blev stillet krav om betjening af den sydlige gren med nye stationer ved Sdr. Boulevard/Skelbækgade og på den anden side af havnen sydvest for Fisketorvet Syd/Havneholmen vil det være en god start for BR’s beslutning om en senere fase til ny Ellebjerg station. En ekstra station i området med Metro Cityringens Enghave Plads og sydgrenens Sdr. Boulevard/Skelbækgade vil endnu flere mennesker her kunne benytte Metrosystemet. Stationen ved Fisketorvet Syd/Havneholmen vil ligefrem give endnu flere kunder nem adgang til Metroen. Den nye Sdr. Boulevard/Skelbækgade station bliver ikke et ekstra stop for de cirkulerende Cityring tog, men derimod en kærkommen ny mulighed for vesterbroerne til at bruge Metroen.



Derfor bør/skal BR’s medlemmer forlange:

Ekstra station på Nordhavnsgrenen omkring Ndr. Frihavnsgade, så flere østerbroere får glæde af Metroen


Betjening på Sydhavnsgrenen med to nye stationer: en station ved Sdr. Boulevard/Skelbækgade, så flere vesterbroere får glæde af Metroen, og en station ved Fisketorvet Syd/Havneholmen af hensyn til ansatte, kunder til centeret og beboerne i den sydlige del af Kalvebod Brygge. Senere vil forlængelsen til den nye hovedbanegård Ny Ellebjerg med stationerne ved Enghave Brygge, Teglholmen, Slusen og Mozarts Plads komme til.


Så kære BR-medlemmer betænk jer ikke, men stil jeres helt legitime krav og ønsker til projektet, så flest mulige københavnere (og andre) får glæde en den centrale linje på Metro Cityringen.


Med venlig hilsen


Søren Lynge Jacobsen

Trafikrådgiver & arkitekt MAA (og københavner)

Rail on trail